Fortsæt til indhold

Teenage-dreng forsøgt røvet på gaden

En 17-årig dreng blev tirsdag eftermiddag forsøgt røvet på gaden i Viby

Krimi
Arkiv

En 17-årig dreng anmeldte tirsdag, at han klokken 17.45 var blevet udsat for et forsøg på røveri, da han kom gående på Terpvej tæt på Balagervej i Viby. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge drengen kom to ukendte unge mænd pludseligt hen til ham, og da han spurgte, om han kunne hjælpe dem, trak den ene en kniv frem og forlangte at få penge.

Den 17-årige forklarede, at han ikke havde nogen værdier på sig og viste sin pung frem, som den ene mand kiggede igennem og smed på jorden. Drengen blev herefter truet til at udlevere sin mobiltelefon, som gerningsmændene endte med at kaste den op på en skråning i nærheden. Herefter stak de to mænd af fra stedet uden at have stjålet noget.

Østjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, som har set mændene, eller som har en formodning om, hvem de er. Oplysninger kan gives via tlf. 114.