Fortsæt til indhold

Mand truet med, at han ville blive stukket ned

Politiet efterlyser to personer, der natten til tirsdag stod bag et voldsomt gaderøveri i det centrale Aarhus

Krimi
Arkiv

En 32-årig mand ringede natten til tirsdag klokken 2.47 til politiet, da han kort forinden var blevet udsat for et røveri omkring krydset Langelandsgade/Kaserneboulevarden i Aarhus C. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Manden fortalte ifølge politiet, at to unge mænd gik bag ham, da de pludseligt råbte til ham, at de ville stikke ham ned, hvis han ikke gav dem sine penge.

Det fik den 32-årige til at give mændene sin pung og sin mobil, hvorefter gerningsmændene stak af i retning mod Grønnegade, fremgår det af døgnrapporten.

Eventuelle oplysninger om sagen kan gives til Østjyllands Politi via tlf. 114.

jwh