Forfærdelig tragedie: I 10 timer kæmpede de for hendes liv - nu er hun død
En kvinde er nu død, efter hun blev fundet i det iskolde vand ved Søndre Molevej i Køge, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Klokken 10.53 søndag fik politiet - via alarm 112 - melding om, at en ældre kvinde var fundet liggende livløs i vandet med ansigtet nedad. Hun blev fundet ved en industrimole af en mand, der gik tur i området.
Redningspersonale fik hende op og bragt kvinden til skadestuen på sygehuset i Køge til behandling.
Trods intensiv behandling af kvinden, der var i kritisk, men dog stabil tilstand i de følgende mange timer, måtte en læge erklære hende for afgået ved døden kort før kl. 20.30 søndag aften.
De pårørende var til stede på sygehuset og er således underrettet.
Ifølge politiets undersøgelser i sagen tyder alt på en ulykkelig, men selvvalgt hændelse for kvinden, der blev identificeret som en 80-årig kvinde fra Køge. Intet tyder på, at der er foregået noget strafbart, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.