Fortsæt til indhold

Gik aftentur på fortovet med sin mand: Kørt ned bagfra og kvæstet af hensynsløs bilist

Bilist standsede ikke op efter at have påkørt gående kvinde bagfra

Krimi
Arkiv

En 59-årig kvinde var lørdag ude at gå en aftentur med sin mand i Vester Hassing, der ligger øst for Aalborg.

De gik på fortovet på Halsvej, da der i et sving kom en bil bagfra og ramte hende. Hun var ved bevidsthed umiddelbart efter påkørslen, men blev kvæstet og kørt på Aalborg Universitetshospital.

Bilen standsede ikke, men fortsatte østpå i retning mod Gandrup.

"Bilisten kan umuligt undgå at opdage, at han har påkørt noget," siger Nordjyllands Politis vagtchef Bruno Brix til Nordjyske.dk.

Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som har set eller ved noget om sagen. Kvindens mand har beskrevet flugtbilen som en mørk bil på størrelse en Peugeot 208, Opel Corsa eller VW Polo.

Ulykken skete lørdag klokken 18.21.

jr