Fortsæt til indhold

Onsdag morgen: Kæmpe uheld på motorvejen mod Aarhus

Krimi
Arkiv

Onsdag morgen er der sket et stort harmonikauheld på motorvejen mellem Hadsten og Aarhus. Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

Ifølge Trafikradion på P4 Østjylland er ikke færre end 8-10 biler kørt sammen et par kilometer syd for Hadsten-afkørslen.

Der holder biler i både nødsporet og venstre spor, som er spærret, og uheldet giver lang kø. Ifølge den seneste melding klokken 7.38 er der nu en times kø.

Trafikradioen anbefaler, at bilisterne finder en anden vej og kører fra ved Sdr. Borup afkørslen.

Vejdirektoratet forventer, at der er ryddet op inden klokken 8.15.

Ifølge Østjyllands Politi er der ikke umiddelbart kommet nogen personer til skade. Politiet beder folk om at køre forsigtigt på stedet.

Der er sket et harmonikasammenstød på Nordjyske motorvej ved 188 km- mærket i sydlig retning med 8 biler impliceret. Der er ingen meldinger om personskade. Politi og redningsberedskab er fremme. Der må forventes forsinkelse på rejseruten. Kør venligst med forsigtighed. #politidk

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) February 5, 2020

Senest oplyser Østjyllands Politi, klokken 07.56, at der nu er ryddet op, og begge spor i sydgående retning er åbne. Der er dog cirka syv kilometers kø.

Der er nu ryddet op ved færdselsuheldet på motorvejen og begge spor er nu farbare. Der må dog forventes lidt tid, før trafikken vil være normal, da der er ca. 7 km kø i sydgående retning. #politidk

— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) February 5, 2020

jr