Fortsæt til indhold

Plyndret på åben gade: Se billederne af de iskolde røvere

Krimi
Arkiv

Nordjyllands Politi efterlyser nu i offentligheden de formodede gerningsmænd til et røveri, der skete den 14. december 2019 mellem klokken 03.19 og klokken 04.00 ved Danske Bank på Budolfi Plads i Aalborg.

De to formodede gerningsmænd havde kortvarigt slået følge med deres offer, og da de nåede Budolfi Plads - umiddelbart ud fra hovedindgangen til Budolfi Kirke - blev offeret pludselig truet med en kniv.

"Derpå gik de over og hævede 500 kr. i Danske Banks hæveautomat, hvorefter forurettede udlevede de 500 kr. til en af personerne," siger politikommissær Mikkel Brügmann.

Politiet har siden røveriet efterforsket i sagen og har efterfølgende i været i stand til at fastslå, at de to formodede gerningsmænd fremgår af videoovervågning i Jomfru Ane Gade kl. 03.19 - som hermed offentliggøres.

Gerningsmændene beskrives af politiet på denne måde:

Foto: Politiet.

A: mand, ca. 20 år, ca. 185 cm. høj, kort og mørkt hår, bar mørkeblå frakke med grå pelskrave, blå skjorte, grålige bukser, blå sko med lysebrun sål.

Foto: Politiet.

B: mand, ca. 20 år, ca. 170 cm høj, kort mørkt hår, bar lyseblå skjorte, sorte bukser, hvide sko.

Politikommissær Mikkel Brügmann opfordrer til, at man straks henvender sig til Nordjyllands Politi, hvis man genkender personerne eller har andre oplysninger i sagen.

"Ring til os på telefon 114. Vi sidder klar ved telefonerne," opfordrer politikommissæren.