Kvinde kører kvinde ihjel i fodgængerfelt
Arkiv
En 78-årig kvinde er død af de kvæstelser, hun pådrog sig ved en påkørsel i Helsinge mandag eftermiddag, oplyser Nordsjællands Politi.
Kvinden blev ramt af en bil i krydset Skolegade og Boagervej i Helsinge.
Hun blev påkørt af en personbil, da hun gik over vejen og befandt sig i et fodgængerfelt i krydset.
Årsagen til ulykken er fortsat ikke endeligt afklaret. En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, og politiet afventer nu hans rapport.
Det er derfor uklart, om den kvindelig bilist har begået noget ulovligt under kørslen, eller om der alene er tale om en tragisk ulykke.