2-årig forsvundet under familiearrangement: Fundet død i forfærdelig ulykke
En blot toåri dreng mistede søndag eftermiddag livet i en al for tidlig alder, da han blev fundet død i en brønd under et familiarrangement
Daniel Sennek
Det startede blot med en anmeldelse om en forsvundet toårig dreng, da Syd- og Sønderjyllands Politi søndag klokken 16.30 blev alarmeret. Drengen var meldt savnet i forbindelse med et familiearrangement på en landejendom nær Aabenraa.
Både politiet og familien deltog i eftersøgningen af den lille dreng. En eftersøgning, der endte tragisk, da drengen blev fundet livløs i en brønd på ejendommen.
Drengen blev forsøgt genoplivet, men blev efterfølgende erklæret død på Aabenraa Sygehus. Politiet betegner hændelsen som en tragisk ulykke.
De nærmeste pårørende er underrettet.