Kraftig brand på gård ved Skanderborg: Ild brød gennem taget
Brand i køkkenet spredte sig til første sal og taget
Jeppe Rafn
Onsdag aften omkring klokken 21 blev politi og brandvæsen kaldt ud til en brand på en gård på Oddervej lidt syd for Skanderborg.
Østjyllands Brandvæsens indsatsleder Anders Jensen oplyser, at branden var opstået i emhætten i køkkenet i stuehusets stueplan. Herfra bredte ilden sig via emhættens udsugning til første etage og taget.
"Vi fik standset branden i taget, så der kun var brand i den ene side af bygningen," fortæller indsatslederen og tilføjer, at huset er kraftigt brand- og røgskadet omkring køkkenet på begge etager og taget.
Husets beboere var kommet ud, da brandvæsnet kom frem.