Fortsæt til indhold

Tidligere dansk barnestjerne hasteindlagt

56-årige Pusle Helmuth måtte forleden hastes på hospitalet, da hun oplevede en summen i sin venstre arm. Lægerne frygtede en blodprop i hjernen.

Krimi
Daniel Sennek

Den tidligere barnestjerne Pusle Helmuth, der blandt andet blev landskendt fra "Min søsters børn" blev hastet på hospitalet, da hun oplevede problemer med sin venstre arm. Lægerne havde mistanke om, at hun var blevet ramt af en blodprop.

Det skriver Her&Nu.

"Pludselig var min venstre arm svag og summede, så jeg blev selvfølgelig bekymret. Jeg blev kørt på Herlev Hospital, og der blev jeg indlagt. Lægerne troede, at jeg havde en blodprop i mit hoved, så jeg fik blodfortyndende med det samme. Det havde jeg heldigvis ikke. Det var en forskrækkelse, men jeg fik heldigvis rigtig god behandling af lægerne," lyder det fra Pusle Helmuth til Ekstra Bladet.

Det vides dog endnu ikke, hvad der præcis skete. Til Ekstra Bladet fortæller Pusle Helmuth, at hun dog ikke er færdig med undersøgelserne endnu. Lægerne har nemlig endnu ikke kunnet konstatere, hvad der er galt.

"Jeg ved faktisk ikke endnu, hvad der er galt. Jeg skal have en MR-scanning igen på onsdag. Det kan muligvis være en form for nervepåvirkning i en nakkehvirvel. Så gudskelov var det ikke noget alvorligt, for jeg må indrømme, at jeg blev en anelse bekymret," siger hun til avisen.