Mand brændte ihjel i frygtelig ulykke
Brandalarmen lød i aftes klokken 21 på Demenscenter Skovgården. Der var gået ild i et tæppe, som en beboer havde over sine ben. Personalet forsøgte at slukke flammerne og komme manden til undsætning, mens hans skader var så alvorlige, at han nu er afgået ved døden, skriver TV2 Nord.
"Seks af vores otte medarbejdere, der var på vagt, reagerede omgående og forsøgte at slukke branden både med ildtæppe og vand, inden brandvæsenet nåede frem. Personalet er dybt berør af hændelæsen," siger sundhed- og ældrechef Tue von Påhlman fra Mariagerfjord Kommune.
Manden blev efter branden ifølge Tue von Påhlman kørt til Aalborg Sygehus, hvor han tirsdag formiddag afgik ved døden.
"Det er en frygtelig ulykke, som påvirker alle på Skovgården – både beboerne og personalet. Når sådan en ulykke sker, giver det anledning til, at vi gennemgår vores procedurer, for at gøre vores allerbedste for at sådan en brandulykke ikke sker igen," siger sundhed- og ældrechefen til TV Nord.