Fortsæt til indhold

Brutalt gaderøveri: 22-årig grebet om halsen og truet med knivstik

Fremmed mand greb offer om halsen og truede med at stikke ham i Aarhus

Krimi
Arkiv

En 22-årig mand anmeldte fredag morgen klokken 05, at han netop var blevet udsat for røveri omkring Maren Smeds Gyde i Aarhus C tæt på McDonalds.

Ifølge mandens forklaring kom en mand hen til ham og spurgte, om han måtte få en smøg. Det gav den 22-årige ham, hvorefter de gik lidt ved siden af hinanden.

Pludseligt tog den fremmede mand fat om halsen på den 22-årige og sagde, at han ville stikke ham ned, hvis han ikke fik dankort og pinkode.

Den 22-årige gav ham dankort uden kode og nogle få kontanter, hvorefter gerningsmanden stak af fra stedet.

Gerningsmanden beskrives som:

• Mellemøstlig af udseende

• Ca. 25 år

• Ca. 185 cm høj

• Sort, kort, krøllet hår og kort fuldskæg

• Iført grå sweatshirt med hætte og mørke jeans

• Talte dansk

Har du oplysninger om gerningsmanden, kan du ringe til Østjyllands Politi via tlf. 114.

dp