Fortsæt til indhold

Politirapporten: Bilist med promille over 2 fik taget sin bil

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 5. marts 2020

Krimi
Arkiv

Færdsel

Onsdag kl. 20.41 blev en 30-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje på Stenvej i Højbjerg. Da hans promille blev målt til over 2,0, blev hans bil beslaglagt med henblik på konfiskation.

Tilføjelse: Politiet oplyser til Lokalavisen, at bilisten var i gang med at bakke ud fra en parkeringsplads, da patruljen blev opmærksom på ham.

Færdsel

Onsdag kl. 7.00 skete der et færdselsuheld på Blegindvej ved Solbjerg. En 34-årig mand mistede kontrollen over sin varebil på den glatte vej, hvorefter bilen skred ud og væltede om på siden. Den 34-årige kom dog umiddelbart ikke noget til.

Færdsel

Onsdag kl. 7.38 skete der et færdselsuheld i krydset Herredsvej/Hasle Ringvej i Aarhus V. En 57-årig mandlig bilist kørte sammen med en bil ført af en 51-årig mand. Ingen af parterne kom til skade ved uheldet.

Færdsel

Onsdag kl. 12.55 skete der et færdselsuheld i krydset Randersvej/Hæstvej i Trige. En 70-årig kvindelig bilist kom kørende ad Hæstvej og var i gang med at krydse Randersvej, da hun stødte ind i en bil ført af en 54-årig kvinde. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 70-årige blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Færdsel

Onsdag kl. 13.20 skete der et færdselsuheld i krydset Frederiks Allé/Jægergårdsgade i Aarhus C. En 61-årig mandlig bilist svingede til højre og ramte ind i en 32-årig mand, som kom cyklende ligeud. Cyklisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade.

Færdsel

Onsdag kl. 17.14 skete der et færdselsuheld i krydset Gammel Horsensvej/Virringvej i Tranbjerg. En 50-årig kvindelig bilist kørte ind lige foran en bil ført af en 54-årig mand, som lavede en skarp undvigemanøvre, hvorefter han kørte af vejen og ramte ind i nogle skilte i rabatten. Han slap dog umiddelbart fra uheldet uden at komme noget til. Kvinden blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.

Indbrud i boliger i Aarhus

• På Dybbølgade i Aarhus C begået mellem mandag d. 2/3 kl. 14.00 og onsdag d. 4/3 kl. 8.05

• På Skejbygårdsvej i Risskov begået mellem tirsdag d. 3/3 kl. 15.00 og onsdag d. 4/3 kl. 10.30

• På Safirvej i Skødstrup begået mellem tirsdag d. 1/10 kl. 12.00 og fredag d. 28/2 kl. 12.00

• På Ranunkelvej i Sabro begået onsdag d. 4/3 mellem kl. 8.15 og kl. 17.50

• På Rydevænget i Aarhus V begået natten til torsdag kl. 00.04

• På Rydevænget i Aarhus V begået natten til torsdag kl. 00.04

jr