Fortsæt til indhold

Fandt skelet i grøft ved grønt område: Mystikken breder sig

Politiets teknikere kan ikke give svar. Afventer obduktion mandag.

Krimi
Arkiv

Sagen om fundet af et skelet, som en forbipasserende gjorde lørdag, er fortsat et mysterium.

Mandag skal der foretages en obduktion, og måske giver den de svar, som politiets kriminalteknikere ikke umiddelbart kan finde.

Østjyllands Politi har hele lørdag til aften været til stede på et grønt område syd for Virup Skovvej, Hjortshøj ved Aarhus, hvor den forbipasserende havde fundet et skellet i en grøft.

Undersøgelserne på stedet er nu tilendebragt, meddeler Østjyllands Politi.

De foreløbige tekniske og retsmedicinske undersøgelser har vist, at skelettet har ligget på findestedet i længere tid, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at identificere den afdøde. Identiteten kan først fastlægges efter obduktion og yderligere undersøgelser.

"Det er derfor stadig ikke muligt at oplyse yderligere i relation til fundet af skelettet. Vi kan tidligst udtale os mandag efter obduktionen," hedder det i en pressemeddelelse fra Østjyllands Politi sent lørdag aften.

kb