Fortsæt til indhold

Indbrudstyve kørte flishugger væk på gummihjulslæsser, som blev efterladt på rasteplads

Krimi
Arkiv

Neergaard Stald-Design har i weekenden fået stjålet en gummihjulslæsser og en flishugger ved et indbrud i virksomheden på Christiansmindevej udenfor Skanderborg.

Gummihjulslæsseren er ifølge Sydøstjyllands Politi blevet brugt til at transportere flishuggeren, og det var tilsyneladende ikke læsseren, der var mål for indbruddet, for den er blevet fundet på en rasteplads fem kilometer fra virksomheden.

Den stjålne flishugger er af mærket TP 200.

Indbrudstyvene har fået fingrene i de stjålne maskiner ved at opbryde en dør i garagen.

jr