Fortsæt til indhold

17 gæster og ejer sigtet

Politiet lukkede natten til onsdag en café i Aarhus V ned

Krimi
Arkiv

"Følg reglerne - det er vigtigt for os alle!"

Sådan afslutter Østjyllands Politi et tweet, som ordensmagten sendte ud onsdag aften.

Anledningen til budskabet/opsangen er, at politiet natten til onsdag måtte lukke en vandpibecafé, hvor ejeren øjensynligt ikke gav meget for myndighedernes krav om lukning og forsamlingsforbuddet.

"Vi opdagede i nat, at en vandpibecafe i det vestlige Aarhus var åben og en større gruppe sad på stedet. 17 gæster sigtet for at forsamle sig og ejeren sigtet for at holde åben," skriver politiet.

Den uansvarlige opførsel kommer til at koste de 17 gæster 1.500 kroner i bøde hver, og ejeren får tildelt en bøde på 5.000 kroner.

dp