Polsk lastbilchauffør skyld i uheld: Bakkede på motorvejsafkørsel
En mand fra Skanderborg ramte onsdag eftermiddag ind i en lastbil, ingen kom dog til skade
Arkiv
Onsdag kl. 15.18 var en polsk lastbilchauffør skyld i et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i sydgående retning ved rampen til Ejer Baunehøj.
Det skete, da den 41-årige lastbilchauffør kørte ind på afkørselsrampen fra Ejer Baunehøj mod Østjyske Motorvej, og pludselig begyndte at bakke på rampen.
Her kørte en bagvedkørende personbil så op i lastbilen. I personbilen sad en 47-årig mand fra Skanderborg. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der dog ikke nogen, der er kommet til skade.
Hvorfor, manden begyndte at bakke på rampen, er uklart.
am