Det gik ud over ung kvinde
Mand skræmte ung kvinde ved at vise hende penis-billeder
En 25-årig kvinde lavede mandag morgen en anmeldelse til Østjyllands Politi om en episode i bus nummer 18 søndag lige omkring kl. 17.00. Den 25-årige kvinde forklarede, at hun tog med bus nummer 18 fra Aarhus Universitet, og satte sig på sædet ved siden af en mand. Manden begyndte kort efter at se på billeder af en penis på sin telefon. Kvinden forsøgte at kigge væk og ignorere det, men lidt efter vendte manden telefonen mod hende, kiggede på hende og begyndte at bladre igennem billeder af en eller flere penisser, indtil den 25-årige kvinde stod af på et stoppested i Lystrup, oplyser Østjyllands Politi.
Manden beskrives af politiet på denne måde:
Afrikansk af udseende
30-40 år
Sort hår
Iført sort jakke med pels på hætten, brune cowboybukser, lysegrå adidas-sko med grønne striber
Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har oplysninger om manden, på tlf. 114.