Tre mænd anholdt og sigtet for brutalt drabsforsøg
Tre mænd er varetægtsfængslet efter et overfald i Høje Taastrup
To mænd på 24 og 27 år blev fredag aften anholdt i en sag om et drabsforsøg på en 22-årig mand i Høje Taastrup den 20. marts.
Det skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
Senere anholdt politiet en tredje mandsperson. Alle er mistænkt for at have medvirket til drabsforsøget, og de er lørdag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Ifølge politiets efterforskning, overfaldt de en 22-årig mand på en p-plads ud for Skagensgade 3 i Høje Taastrup ved 19.45-tiden 20. marts.
I forbindelse med overfaldet blev den 22-årige tildelt et kraftigt knivstik i nakken.
Der kan komme yderligere anholdte i sagen.
"Jeg er tilfreds med, at det er lykkedes at anholde tre mistænkte i denne grove sag. Det er dog vores vurdering, at der fortsat er gerningsmænd på fri fod i denne sag og derfor forsætter efterforskningen," siger politikommissær Henrik Hougaard.
dp