Fortsæt til indhold

Aktion på eksklusiv kendis-natklub: Ransaget for narko

Politiet mistænker, at der foregår organiseret salg af stoffer på natklubben.

Krimi
am

Natten til lørdag rykkede Københavns Politi ud til en natklub i det indre København.

»Vi er lige nu til stede på en natklub i indre by. Her foretager vi en ransagning, da der er mistanke om, at der foregår organiseret salg af narkotika,« skrev politiet på Twitter kl. 1.45.

Her skulle det være den eksklusive natklub Museo, som er blevet ransaget. Det bekræfter Københavns Politi til TV2.

Natklubben åbnede i efteråret 2021, og er ifølge Finans blandt andet ejet af den tidligere X-Factor dommer Remee, komiker Lars Hjortshøj, datingmillionær Morten Wagner og hotelmilliardæren Birger Arp-Hansen.

Politiet vil i skrivende stund ikke oplyse om, der er foretaget nogen anholdelser i forbindelse med ransagningen, men man oplyser, at man er færdig på stedet, og at »yderligere oplysninger vil tilgå senere.«

Opdatering: Politiet er lørdag morgen kommet med en opdatering på nattens aktion, det kan du læse mere om her.