Indbrudstyve uden succes i Skanderborg og Galten
Arkiv
Sydøstjyllands Politi har i løbet af weekenden fået to anmeldelser om indbrudsforsøg i private hjem i Skanderborg Kommune.
På P. B. Lunds Vej i Skanderborg var der bøjet en aluminiumsliste til et vindue, men gerningspersonerne er ikke kommet ind i villaen. Det er sket mellem fredag midnat og søndag klokken 12.
Tyvene kom heller ikke ind i en villa på Røddikvej i Galten, hvor det yderste lag glas i en termorude i en bagdør er ødelagt.
Dette ligeledes mislykkede indbrudsforsøg er sket på et tidspunkt mellem fredag klokken 10.30 og søndag klokken 13.30, oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr