Bilist standset i nat og præsenteret for et hav af sigtelser
Natten til mandag klokken 00.51 blev en 21-årig mandlig bilist standset af en patrulje på en rasteplads på Stillingvej i Harlev. Patruljen var blevet opmærksom på bilen, da den ikke havde en nummerplade bagpå.
Betjentene tog kontakt til den 21-årige, og kunne her se, at sikkerhedsselen var spændt bag ryggen på ham. Da han blev bedt om at fremvise kørekort, oplyste han, at han ikke havde kørekort længere, idet politiet havde taget det for lidt tid siden. Betjentene skønnede desuden, at den 21-årige virkede påvirket.
Den 21-årige mand blev anholdt og sigtet for at køre i et ikke-registreret køretøj, for at køre uden ansvarsforsikring, kørsel uden sikkerhedssele, kørsel uden førerret, narkokørsel og besiddelse af narko.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jr