Fortsæt til indhold

Voldsomt solouheld: Lastbil forhindrede spritbilist i at stikke af

Krimi
Arkiv

Natten til lørdag blev en 24-årig mand fra Brørup anholdt og sigtet for spiriturkørsel, efter han klokken 00.59 var kørt galt i et solouheld ved Lunderskov. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Den unge mand mistede klokken 00.59 herredømmet over sin bil på Gl. Landevej. På sin vej væltede bilen flere vejskilte, inden den endte i grøften.

En lastbil kom tilfældigvis forbi uheldsstedet, og lastbilchaufføren slog alarm til 1-1-2.

Ifølge politiets vagtchef forsøgte den 24-årige bilist at lægge an til at stikke af fra uheldsstedet, men lastbilen spærrede for muligheden, indtil politiet nåede frem og kunne anholde manden.

jn