Bilist bevæbnet med baseballbat og narko: Ville lige vise 'den ædle kunst' at flygte fra politiet
En 18-årig mand kørte torsdag klokken 23.50 personbil ad Frederiks Allé i Aarhus C - men da politiet ville standse ham, flygtede den unge bilist fra patruljebilen, oplyser Østjyllands Politi.
Det lykkedes dog ikke, og efter biljagten fik patruljen bragt bilisten til standsning i Viby.
Under bilkagten overtrådte den 18-årige adskillige gange færdselsloven.
Politiet kunne konstatere, at den 18-årige var påvirket af narkotika, og der blev videre fundet et baseballbat og narko i bilen. Bilens nummerplader var afmeldte, hvorfor der ikke var gyldig forsikring på bilen.
Den 18-årige blev anholdt og medtaget til Politigården, hvor han blev sigtet for kørsel i narkopåvirket tilstand, våbenloven samt adskillige overtrædelser af færdselsloven.
I løbet af torsdag blev - i øvrigt - tre andre bilister sigtet for kørsel uden førerret og en for kørsel i frakendelsestiden, oplyser Østjyllands Politi.