Fortsæt til indhold

Unge drenge skal redegøre for brand ved fritidshjem

Krimi
Arkiv

Sydøstjyllands Politi modtog søndag eftermiddag klokken 17.20 en anmeldelse om udendørs brand i umiddelbar nærhed af Sct. Georgs Gårdens fritidshjem på Plantagevej i Skanderborg.

Her var der sat ild til en træstub og noget græstørv, og en spraydåse var sprunget i luften, oplyser politikommissær Mich Klausen fra Sydøstjyllands Politi.

"Vi har fundet frem til otte unge drenge, som kan forvente at få et opkald fra os. De ved måske noget om sagen, som kan hjælpe os videre," siger politikommissæren, som ikke kan oplyse, hvordan politiet har fundet frem til de unge, som er fra 13 til 16 år.

Politiet er sikker på, at brandene er påsatte, men der var ingen fare for, at der gik ild i bygningerne.

jr