Designerting stjålet fra bolig i Firgårde
Arkiv
Onsdag morgen blev der stjålet flere designerting ved et indbrud i en bolig på Dyrevogtervænget i Firgårde.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at det drejer sig om flere designerlamper og en enkelt designerstol.
Indbruddet er sket indenfor et kort tidsrum, nærmere bestemt onsdag mellem klokken 8.40 og 8.51.
Tyvene er kommet ind i huset ved at knuse en rude i hoveddøren og række ind og åbne døren.
jr