Busbørn mistrives: Eksperter giver dumpekarakter til aarhusiansk busordning for skolebørn

De såkalde busbørn er lavest i hierarkiet på de skoler, de bliver henvist til. De mistrives og lærer mindre. De mangler ressourcer til at indgå i skolekulturen. De føler sig som gæster uden de samme rettigheder. Og at den skæbne ville overgå de såkaldte busbørn, burde Aarhus Kommune have kunnet forudse.

Det er, hvad eksperter konkluderer om en aarhusiansk busordning, der nu er blevet undersøgt i form af et større projekt fra TrygFondens Børneforskningscenter. Det sker, efter at ordningen har været i gang i 14 år, skriver TV2 ØSTJYLLAND.

"Jeg er ikke overrasket over resultatet af undersøgelsen. Hverken forskning eller pædagogiske erfaringer giver grund til at tro, at det skulle være anderledes," siger lektor ved Via University College, Line Møller Daugaard, til TV2 ØSTJYLLAND. Udover faglige holdninger hæfter Line Møller Daugaard sig primært ved, at det synd for de mange busbørn, der mistrives.

"I starten af skoleåret leger børnene sammen med hinanden på kryds og tværs, men i løbet af et år sker der en opdeling, når de har frikvarter. De grupper, børnene danner, er rene både med hensyn til køn og med hensyn til børnenes minoritets- eller majoritetsbaggrund," siger sociolog og forsker på VIVE og TrygFondens Børneforskningscenter, Sidsel Vive Jensen, til TV2 ØSTJYLLAND.

På trods af undersøgelsens resultater, vil rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), fortsætte busordningen.

"Der er ikke en nem løsning. Det er åbenlyst, at det ikke er en perfekt løsning at køre børn hen til en anden skole, men det er en endnu dårligere løsning at have rene tosprogede skoler. Det har vi set resultatet af i form af flere skolelukninger," siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Resultaterne af undersøgelsen fra TrygFondens Børneforskningscenter kalder dog på handling, lyder det fra Thomas Medom.

"Vi kommer til at nedsætte to grupper. En omkring modtagelsen på skolerne, og en omkring al sprogarbejdet i Aarhus Kommune, og der skal vi have alle interessenter med for at forbedre det her," siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

"Vi arbejder altså også på at få skabt en mere blandet by, hvor der er en stor fysisk forandring af vores udsatte områder, og så skal der også lyde en meget stor opfordring til forældrene om, at man har et rigtig stort ansvar for, at børnene lærer dansk."

Undersøgelsen fra TrygFonden tager udgangspunkt i godt 1000 tosprogede elever, hvoraf halvdelen ved skolestart blev henvist til en anden skole end distriktsskolen.