Elsket og savnet: Nu gælder det liv eller død
Politiet frygter det værste: Den store eftersøgning fortsætter søndag
Hele lørdag eftersøgte politiet den 32-årige Iuliia Tytarchuk - og der blev ledt både i Aarhus og i Randers. Kvinden forsvandt fra sit hjem i nedtrykt tilstand.
Søndag fortsætter den storstilede eftersøgnig, og politiet frygter desværre det værst tænkelige.
"På grund af omstændighederne for kvindens forsvinden, er vi bekymrede for, at der er sket en ulykke. Men det ved vi ikke, om der er på nuværende tidspunkt," siger vagtchef hos Østjyllands Politi, Flemming Lau, søndag til TV2 ØSTJYLLAND.
Iuliia Tytarchuk gik fra sit hjem i Randers fredag aften ved 18-tiden, og siden har hendes mand så bedt politiet om hjælp til at finde hende.
Iuliia Tytarchuk beskrives på denne måde af politiet: Kvinde, alm.bygning, 165 cm høj. Ukrainer, iført sorte bukser og sort jakke.
Eftersøgningen blev indstillet kl. 17.30 lørdag, men den genoptages her til morgen.
"Vores efterforskere genoptager efterforskningen ved først at kigge forskellige overvågningsvideoer igennem, og ud fra dem, og hvad vi ellers ved, afgøres det, hvordan vi fortsætter. Folk må gerne være opmærksomme og kigge efter kvinden. Al den hjælp, vi kan få, er værdsat," siger Flemming Lau til TV2 ØSTJYLLAND.
kb