16-årig dræbt i ulykke i nat
Arkiv
Natten til lørdag mistede en kun 16-årig dreng livet i en tragisk knallert-ulykke på Frilandsvej i Hjørrin i Nordjylland. Det skriver jv.dk.
Ulykken, som var en soloulykke, skete klokken 02:20 ved, at den 16-årige kørte direkte ind i et vejtræ. Noget tyder på, at sammenstøddet med træet er sket med høj fart.
Ifølge vagtchefen hos Nordjyllands Politi hørt et kvindeligt vidne, som var i området, et højt brag, da den 16-årige forulykkede.
Hun ilede til hjælp og forsøgte genoplivning af drengen. Det samme gjorde tilkaldte ambulancefolk senere - dog uden held, rapporterer jv.dk.
I løbet af lørdagen vil man undersøge stedet teknisk for at finde svar på omstændighederne ved dødsulykken.
jn