Fortsæt til indhold

Fest opløst af politiet: Stor gruppe unge forsamlet på legeplads

Krimi
Jacob Nielsen

Politiet blev lørdag aften klokken 21.43 kaldt til en legeplads på Skanderborg Fælled, hvor en større gruppe unge mennesker i 16-17-års alderen havde forsamlet sig og blandt andet havde opslået et telt.

Vagtchefen hos Sydøstjyllands Politi vurderer, at der var omkring 14 personer samlet, og da det er en overtrædelse af forsamlingsforbuddet, så blev festlighederne standset af ordensmagten.

Alle de unges forældre blev efterfølgende kontaktet af politiet.

jn