Rystende anklage: Mor løj sin lille søn syg og sprøjtede urin i ham, så han fik blodforgiftning
En 24-årig mor er tiltalt for gentagne gange at have fået sin 2-årige søn indlagt på forskellige hospitaler, så han har fået forkert og unødvendig medicin, selvom han intet fejlede. Det skriver Ekstra Bladet.
Hun er tiltalt for vanrøgt og mishandling af sin lille søn fra 1. juni 2018 til 3. juni 2019, hvor hun blev anholdt og dagen derpå varetægtsfængslet. Det har hun været lige siden, og i denne uge begynder sagen i Retten i Odense mod moren, der har boet i Juelsminde og Middelfart.
Den forkerte medicin, som han angiveligt fik på grund af morens løgne om krampeanfald, påvirkede sønnens søvn og appetit, gav ham forstoppelse og usikker gang, og har ifølge tiltalen forsinket hans udvikling og givet risiko for adfærdsforstyrrelser.
Hun er desuden anklaget for flere gange at have sprøjtet inficeret urin i sin søns blod. Det skete blandt andet to gange den 26. maj 2019 på Aarhus Universitetshospital, så sønnen fik blodforgiftning og septisk chok.
jr