Brandvæsen kaldt til brand i skildpadde-bur
Brand i Ry-villa sent lørdag aften
Arkiv
Lørdag aften klokken 21.04 blev politi og brandvæsen kaldt til en brand i en villa på Sandemansvænget i Ry.
Anmeldere havde set, at der var en kraftig røgudvikling fra huset.
Ved ankomst viste det sig dog, at det ikke var så galt igen.
Røgen kom fra en mindre brand i et bur, hvor der til dagligt bor en skildpadde. Det var angiveligt en varmelampe, der havde startet branden.
Ifølge Sydøstjyllands Politi var der efterfølgende en del sodskade i huset, men ingen meldinger om dyr eller mennesker, der skulle have lidt overlast.
"Måske har beboerne taget skildpadden med i sommerhus," lyder det fra vagtchefen.
dp