Fortsæt til indhold

Kvinde sigtet i bizar sag: Derfor lod hun sin mors lig ligge i flere år

Kvinde undlod at give det offentlige besked om sin ældre mors død og brugte løs af hendes pension.

Krimi
Arkiv

En midaldrende kvinde fra Gentofte er sigtet for bedrageri i en bizar og opsigtsvækkende sag, skriver Ekstra Bladet.

Sagen blev opdaget efter en henvendelse til politiet fra Gentofte Kommune, som ikke kunne få kontakt til en ældre kvindelig borger.

Da politiet fik adgang til den 90 år gamle kvinde, viste det sig, at hun var afgået ved døden. Kvinden var død af naturlige årsager, men det var bestemt ikke sket for nyligt, og ingen, hverken naboer eller andre, havde angiveligt fattet mistanke om dødsfaldet.

Politiet skønner, at hun har ligget død i flere år, mens udbetalingen af hendes pension er fortsat. Disse penge menes at være blevet brugt af datteren, som var registreret på samme adresse som sin mor, men har ikke opholdt sig på stedet, mens liget har ligget der, skriver Ekstra Bladet.

Den tragiske sag efterforskes nu af Nordsjællands Politi, som skal vurdere, om der skal rejses tiltale for svig med sociale midler.

jn