Han stjal et større kontantbeløb fra ældre dame
Politiet leder efter en mand, der torsdag begik indbrud hod en 81-årig kvinde, imens hun var hjemme
Østjyllands Politi modtog torsdag en anmeldelse fra en 81-årig kvinde, der havde haft indbrud i sin lejlighed på Bildbjerg Parkvej i Aarhus Nord. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kvinden forklarede, at hun havde siddet i sin stue med hoveddøren åben, da det var meget varmt. Omkring klokken 10.10 hørte hun en lyd fra hoveddøren, men hun tænkte ikke nærmere over det, da hun ventede på en ven, som ville komme og købe ind for hende.
Kort efter så hun dog en skygge ved døren til stuen. Kort tid efter løb en mand ind i stuen, stak hånden ned i kvindens taske og tog hendes pung, før han råbte ”undskyld” og løb hurtigt fra stedet. I pungen var et større kontant beløb, fremgår det af døgnrapporten.
Østjyllands Politi vil gerne høre fra vidner, der kan have oplysninger om manden, på 114.
jwh