Drama på pigeværelse: 17-årig forsøgt kvalt med reb
En 16-årig pige er anholdt og sigtet for at kvæle jævnaldrende med reb
Arkiv
Et drama udspillede sig mandag aften klokken 22.43 på et værested i Haderslev, hvor to bofæller var kommet i konflikt med hinanden.
En 16-årig pige forsøgte med en reb-lignende genstand at kvæle en 17-årig pige, men blev standset i sin handling af personalet, skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.
Den 16-årige pige blev anholdt af politiet og sigtet for forsøg på manddrab, mens den 17-årige pige blev kørt en tur på hospitalet til tjek. Hun meldes udenfor livsfare.
Politiet undersøger nu de nærmere omstændigheder ved det formodede drabsforsøg, og forventer at skulle fremstille den 16-årige pige i et grundlovsforhør i løbet af tirsdag, skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.