Fortsæt til indhold

Vanvidsbilist havde lige fået kørekort: Kørte 177 km/t gennem vejarbejde

Krimi
Arkiv

Østjyllands Politis færdselsafdeling var onsdag aften på kontrol i det sydvestlige og vestlige Aarhus, og her fik betjentene skrevet i alt 39 sigtelser.

Blandt andet blev en del sigtet for at køre for stærkt og for at køre uden sele, oplyser Østjyllands Politi.

En 18-årig mand, der næsten lige har fået kørekort, gjorde sig særlig uheldigt bemærket, da han blev målt til at køre mellem 185-195 km/t på Aarhus Syd Motorvejen. På en strækning hvor der var vejarbejde i gang, og hastighedsgrænsen er sat til 80 km/t, kørte han 177 km/t, inden færdselsfolkene fik indhentet og standset ham.

Den unge mands kørsel var så voldsom, at det går ind under betegnelsen vanvidskørsel, og hans kørekort blev derfor inddraget på stedet.

jr