37-årig kræves fængslet
37-årig mand anholdt efter voldeligt overfald i Tranbjerg
Arkiv
En 37-årig mand bliver søndag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.
Han er sigtet for at have begået et voldeligt overfald i Tranbjerg lørdag.
Voldsepisoden fandt sted på Trankær Mosevej, og politiet modtog anmeldelsen klokke 17.26.
Her blev en 53-årig mand tildelt adskillige knytnæveslag og havde efterfølgende skader i hovedet og på kroppen.
Den 37-årige blev anholdt på stedet og erkendte at have slået den 53-årige mand.
dp