Fortsæt til indhold

Tårnhøj mand efterlyses: Sådan krænkede han ung kvinde seksuelt ved tennishal

Krimi
Arkiv

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en mand, som ved 17.30-tiden onsdag blufærdighedskrænkede en 21-årig kvinde på Darupvej i Roskilde.

Kvinden kom gående på stien fra Himmelsøen i retning mod tennishallen, da en fremmed mand pludselig sprang ud fra en busk og gik i retning mod hende, samtidig med at han blottede sig og foretog onanibevægelser.

Ifølge politiet fortsatte kvinden hurtigt forbi manden, der forsvandt i ukendt retning.

Manden, som politiet gerne vil have kontakt til, beskrives som: dansk af udseende, 45-50 år, 190-200 cm, kraftigt bygget, hvid i huden, sort, kort hår, lidt fuldskæg. Han var kun iført mørke shorts.

Kontakt lokalpolitiet i Roskilde på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger, der kan hjælpe til identifikation af manden.

jn