"Luk døre og vinduer"
En større ejendom er i brand i Hårup, Aarhus N
Arkiv
Brandvæsnet kæmper i tirsdag eftermiddag med en kraftig bygningsbrand i Hårup i det nordlige Aarhus.
Det er ejendommen på Mejlbyvej 636, som af endnu ukendte årsager er brudt i brand.
Meldingen om branden kom klokken 13.05.
"Brandvæsnet har haft mandskab til at gennemsøge bygningen, og der er umiddelbart ikke noget, som tyder på, at der er mennesker eller dyr derinde," siger Jakob Christiansen, kommunikationskonsulent ved Østjyllands Politi, som assisterer på stedet og har afspærret området.
Politiet advarer om kraftig røgudvikling og opfordrer folk til at holde sig væk samt lukke for ventilation, døre og vinduer, hvis man bor i nærheden og kan lugte røg.
dp