Motor og båd brød i flammer ved forsøg på at starte
Arkiv
Tirsdag aften var der brand i en båd i vandkanten ved Vædebrovej ved Mossø vest for Skanderborg.
Det var en mindre jolle med en påhængsmotor, som der gik ild i, da motoren blev forsøgt startet, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Som man kan se på billederne fra Mossø, blev påhængsmotoren og båden kraftigt skadet af branden, som gav en kraftig sort røg på stedet.
Politiet modtog anmeldelsen om branden tirsdag klokken 20.57 og sendte en patrulje til Mossø, men der var ikke noget politimæssigt i sagen, oplyser Sydøstjyllands Politi.
jr