Fem unge hyggede sig på altan - pludselig braste den sammen under dem
Ung mand i kritisk tilstand efter altan-ulykke
Lørdag aften skete en alvorlig ulykke i indre Kolding.
Fem unge mennesker befandt sig på en altan, da den pludselig styrtede sammen under dem.
Heldigvis befandt altanen sig kun i første sals højde, men ikke desto mindre kom tre af de unge alvorligt til skade, mens de sidste to kom lettere til skade.
Den ene af de tre, en 19-årig mand, har fået en alvorlig hovedskade og er indlagt i kritisk tilstand på Odense Universitetshospital, oplyser Sydøstjyllands Politi.
To kvinder og to mænd i alderen 18-21 år kom også til skade, men er ikke i livsfare.
Anmeldelsen om ulykken kom ind klokken 22.50.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at teknikere mandag skal foretage tekniske undersøgelser af altanen for at klarlægge, hvad der gik galt.
dp