'Du skal vide, at jeg har siddet i fængsel for at skære halsen over på folk'
En kvinde blev tirsdag truet på livet af sin overbo i Horsens
Arkiv
"Du skal vide, at jeg har siddet i fængsel for at skære halsen over på folk."
Den besked fik en 44-årig kvinde af sin overbo, da hun nægtede at lukke ham ind i et kælderrum, som han ikke havde adgang til.
Det oplyser vicepolitiinspektør Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti, som ikke kender alderen på manden med den noget voldsomme trussel.
Episoden fandt sted tirsdag klokken 16.30 på Fussingsvej i Horsens.