Kvinde glemte at trække håndbremsen - blev klemt og fik brud på hoften
Arkiv
En 37-årig kvinde kom mandag eftermiddag til skade ved et færdselsuheld på Hasselvangen i Solbjerg.
Det skete klokken 13.08, efter hun lige havde parkeret sin bil, men glemt at trække håndbremsen. Bilen begyndte at trille, mens hun stod foran den, og hun blev klemt mellem bilen og et betonelement, oplyser Østjyllands Politi.
Den 37-årige fik et brud på hoften og blev kørt på hospitalet til behandling.
jr