Fortsæt til indhold

Advarsel: Farlig el-kedel kan bryde i brand og give stød

Den er solgt i Føtex, Netto og Bilka.

Krimi
jro

Sikkerhedsstyrelsen advarer om en elkedel med så alvorlige fejl og mangler, den kan bryde i brand eller give elektrisk stød.

Derfor trækkes den nu tilbage, oplyser styrelsen.

Det drejer sig om en elkedel fra Epiq ApS, der er solgt i hele landet i Føtex, Bilka og Netto.

»Du skal som forbruger stoppe med at bruge den samt levere den tilbage til butikken hvor den er købt,« skriver Sikkerhedsstyrelsen, der også oplyser, at det ikke er nødvendigt at fremvise bon for at få sine penge tilbage.

»Myndighederne har pålagt virksomheden at stoppe salget og kalde solgte varer tilbage fra andre virksomheder og forbrugere,« lyder det fra Sikkerhedsstyrelsen.

Kedlen har EAN-nummer 5713359105535+57133510278735 og varenummer 10022258+80000491.

Billeder af kedlen kan du finde på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside.