Fortsæt til indhold

Ville bare hjælpe ung mand - men blev overfaldet med flere slag

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

En 22-årig mand gik lørdag klokke 17.25 sammen med nogle venner på Immervad i Aarhus C.

Her bemærkede de en 21-årig mand, der så ud til at have brug for hjælp. Derfor henvendte den 22-årige sig og spurgte, om han var ok.

Ud af det blå og uden varsel blev han pludselig tildelt et slag på venstre øje. Den 22-årige trak sig tilbage, men den 21-årige gik efter ham og slog ham endnu en gang ved venstre øje, hvorved der opstod en fem centimeter lang flænge.

Den 22-årige mand kendte ikke den anden, men et vidne på stedet vidste, hvem han var, så nu kan den 21-årige forvente et snarligt besøg af politiet.

Færdsel

Der skete et færdselsuheld lørdag kl. 10.32 på Holme Møllevej i Viby J. En 57-årig mandlig bilist kørte ad Christians X´s vej, hvor han påkørte en 37-årig mandlig cyklist ved udmundingen til rundkørslen. Der skete ikke personskade.

Narkokørsel

En 27-årig mand blev i nat kl. 02.25 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Solbjerg Hovedgade i Solbjerg.

En 30-årig mand blev i nat kl. 02.25 anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset på Jægergårdsgade i Aarhus C. Desuden blev den 30-årig mand også sigtet for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret

En 28-årig mand blev i går kl. 23.37 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Silkeborgvej i Brabrand.

En 28-årig mand blev i går kl. 22.33 sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset på Stenaldervej i Brabrand.

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt to indbrud i privat beboelse i Østjyllands Aarhus:

  • På Fortevej i Risskov begået mellem torsdag d. 23/7 kl. 19.00 og lørdag d. 25/7 kl. 10.30
  • På Ålykkevej i Risskov begået lørdag d. 25/7 kl. 14.00