Taxachauffør kørte kunde direkte til politiet
25-årig kvinde blev kørt direkte til politigården, da hun nægtede at betale for taxatur
Arkiv
En 25-årig kvinde satte sig natten til mandag klokken 00.40 ind i en taxa i Skejby og bad chaufføren om at køre hende til Brabrand. Da taxaen var nået frem, meddelte kvinden, at hun ikke kunne betale for de 450 kroner, som turen kostede.
Taxachaufføren valgte derfor at køre hende til politigården i Aarhus, hvor hun blev sigtet for bedrageri.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
jwh