Efterlyst i 9 døgn: Fundet død mindre end 500 meter fra sit hjem
Arkiv
86-årige demente Einar, som har været forsvundet siden om aftenen torsdag den 6. august, er fundet død. Det oplyser Nordsjællands Politi lørdag aften.
Det er folk fra organisationen Missing People, som ved 19-tiden i dag fandt Einar mindre end 500 meter fra sit hjem på plejehjemmet Trongårdsbaken i Vejby.
Her var han faldet i en dyb grøft, som han sansynligvis ikke har haft kræfter til at komme op fra igen, skriver Ekstra Bladet efter oplysninger fra vagtchef Søren Greve fra Nordsjællands Politi.
Politiet mener ikke, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet.
De pårørende er underrettet.
jn