Fortsæt til indhold

Fodgænger kørt ned af varebil: Nu er vej spærret i begge retninger

Politiet råder til, at man køre en anden vejen.

Krimi

En fodgænger er tirsdag morgen blevet påkørt af en varebil på Bjergbyvej syd for Kundby.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

»Vejen er pt spærret i begge retninger, og vi råder folk til at køre ad alternative veje,« skriver politikredsen kl. 7.34.

P4 Trafik skriver vejen er spærret mellem Kundby og Stigs Bjergby.

»Vi får en melding om, at en bil har ramt en fodgænger, der har gået langs vejen, med sit sidespejl, og at fodgængeren - en ung kvinde - er blevet ramt uheldigt,« siger Charlotte Tornquist, kommunikatinsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi til Lokalavisen.dk

»Der er mistanke om, at kvinden er kommet alvorligt til skade - så der er sendt en helikopter derud. Hun er nu sendt til behandling på hospitalet.«

En bilinspektør er også sendt ud til ulykkesstedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder bag ulykken.

Derfor vil vejen, som er en landevej, være spærret et godt stykke tid, oplyser politiet.