Fortsæt til indhold

Troede de havde fundet smart smuthul: Bulgarske mænd og kvinder afsløret i frækt corona-fup

Fem bulgarske statsborgere dømt for dokumentfalsk i forbindelse med indrejse

Krimi
Arkiv

Tre bulgarske mænd på 23, 27 og 37 år og to bulgarske kvinder på 37 og 62 år blev tirsdag hver idømt 60 dages ubetinget fængsel og udvisning i seks år for dokumentfalsk ved Retten i Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

De fem forsøgte lørdag den 11. juli at krydse grænsen ind i Danmark ved Kruså Grænseovergang.

Fire af dem befandt sig i en tysk indregistreret personbil og den sidste person befandt sig i en bulgarsk indregistreret personbil og fremviste falske arbejdsattester.

Attesterne skulle overbevise de danske myndigheder om, at de på trods af de aktuelle covid-19-indrejserestriktioner kunne indrejse, da de levede op til betingelserne om et anerkendelsesværdigt formål.

Alle fem tiltalte fik en skærpet straf, fordi de forsøgte at udnytte corona-situation.

Alle de tiltalte nægtede sig skyldig.

De blev varetægtsfængslet efter dommen, oplyser politiet.

jn