Fortsæt til indhold

Overhaling gik grusomt galt: Bilisten og modkørende blev begge dræbt

Krimi
Arkiv

To personer blev lørdag morgen dræbt i en forfærdelig trafikulykke på Gaabensevej lidt nord for Nykøbing Falster.

De døde er en 31-årig kvinde og 37-årig mand, der begge kommer fra lokalområdet, skriver Folketidende.dk.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politis vagtchef oplyser, at ulykken skete i forbindelse med en overhaling, hvor den ene af bilerne trak ud og stødte frontalt sammen med den anden bil.

Kvinden og manden var fører i de biler, der stødte sammen med katastrofal følge. Den ene var død på stedet, da politiet kom frem, og den anden var så svært kvæstet, at vedkommende også døde på stedet efter politiet ankomst. Det skriver eb.dk.

Ambulancer, lægehelikopter, brandvæsen og politi rykkede ud til ulykkesstedet, og vejen var spærret i over to timer.

De pårørende til de dræbte, der var alene i hver sin bil, er underrettet.

jr